Bilvejledning
Bilplatform til køb, leasing, import og salg med live lager og automatisk bildata

Om projektet
Bilvejledning.dk er Mikkels forretning. Mikkel er uddannet autotekniker med mange år i bilbranchen, og ideen bag platformen er enkel: rådgivning først, salg bagefter. Siden samler køb, leasing, import og salg ét sted.
Jeg designede og byggede siden fra bunden. Lageret er koblet på bildata, så hver bil vises med fulde specifikationer, pris og leasingydelse, uden at nogen taster det ind. Kunden kan finde bilen selv eller bede Mikkel om at finde den.
Funktioner
- Køb, leasing, import og salg samlet ét sted
- Live lager: specifikationer, priser og leasingydelser hentes automatisk
- Bilsider med tekniske data, billedgalleri og status
- Kundeudtalelser og anmeldelser
- Dansk og engelsk
- Bil- og produktfoto af professionelle fotografer
Udfordringer og løsninger
Siden er lavet sammen med professionelle fotografer og en UX-designer. Det tunge tekniske arbejde lå i lagerintegrationen: bildata, priser og leasingberegninger skal være rigtige hver gang, uden at Mikkel rører dem. Resultatet er en side, hvor kunden kan nå langt på egen hånd, og hvor det, der står, passer.